Aktuel



August 2011
Lina Medical vælger os som samarbejdspartner

Nyt standkoncept til Lina Medical skaber samarbejdet for de kommende år. Til de aktuelle aktiviteter, har vi i samarbejde med Lina Medical udarbejdet et simpelt standkoncept, der kan tilpasses efter behov. Konceptet skal bruges til messe- og konferenceaktiviteter. Farvevalget og møbleringen er enkel og understreger konceptet og virksomhedens brand. Store grafikflader danner bagvæggen og visualiserer produktmiljøer og giver inspiration.
Vi glæder os meget til de kommende aktiviteter i september i Milano og London. Vi ser frem til et spændende og konstruktivt samarbejde.


Juli 2011
Ecco Sko A/S udvider udstillingsaktiviteterne

Vi har forlænget samarbejdsaftalen med Ecco Sko A/S for de kommende tre år. Ecco Sko A/S skal både deltage på Outdoor messen i Friedrichshafen og på ISPO messen i München. To vigtige internationale messer for Ecco Sko A/S.
Standkonceptet er blevet piftet op, og ændringerne er med til at fremhæve de forskellige universer. Konceptet er meget fleksibelt, og kan nu tilpasses både skiftende standarealer og farveskift så standen matcher til de varer der præsenteres.
Vi ser frem til endnu nogle spændende år med Ecco Sko A/S.


Juni 2011
Unikt standkoncept for Nuance A/S

Briefingen var følgende: anderledes, modig og skandinavisk.
Vi besluttede at lave en intern konkurrence som resulterede i tre vidt forskellige koncepter: ”Fuglereden”, ”Garden of Eden” og ”Sneglehuset”. Koncepterne blev modtaget meget positiv, og kunden var begejstret. Designet fremhæver Nuances stærke brand og vil uden tvivl skabe stor opmærksomhed på messerne.
Processen sluttede dog brat, da Fleggaard Koncernen valgte at sælge Nuance A/S til F&H of Scandinavia pr. 1. juni i år. De udarbejdede koncepter vil fint kunne anvendes til anden side.
Vi vil takke Nuance A/S for et godt og spændende samarbejde igennem årene, det blev til mange stande i Danmark og i udlandet. 


Februar 2011
EuroShop 2011

EuroShop er en international fagmesse for følgende brancher: messe og event, butiksindretning, dekoration m.m., messen afholdes hvert tredje år i Düsseldorf. Det er en af de vigtigste messer for branchen. Messen blev besøgt af 106.000 gæster og med 2.038 udstillere er det den største af sin art til dags dato.
Nicolaysen Messedesign var ligeledes repræsenteret på messen i form af en e-book på FAMAB´s stand (Verband direkte Wirtschaftskommunikation). En online bog som præsenterede alle virksomheder der er medlem i FAMAB. Også var vi repræsenteret som sponsor på IFES standen (International Federation of Exhibition and Event Services) i form af et stort banner. 
Det er en spændende messe for branchen med masser af inspirerende nyheder, gode ideer og ikke mindst networking med andre kollegaer og leverandører. 


Oktober 2010
Adam og Eva Award

Adam & Eva er indenfor messer og events det tyske svar på, hvad Oscar uddelingen er for filmbranchen i USA. På årets Adam & Evas messe deltog 1200 personer fra branchen, og 2010 blev derfor året med flest deltagere til dags dato. De nominerede projekter blev tildelt enten bronze, sølv eller guld i hver sin kategori. Der var i år lagt stor vægt på placeringen af arrangementet, der blev afholdt i kongrescentret ”Rosengarten” i Mannheim. ”Rosengarten” ligger midt i byens hjerte, og har en flot arkitektur. Desuden har centret Europas mest moderne kommunikationsudstyr.
Aftenen blev igen i år afsluttet med en kulinarisk gourmetoplevelse, hvor der også var tid til kollegial snak og networking.


Juli 2010
Expo Shanghai

”Better City, Better Life” er budskabet på verdensudstillingen i Shanghai. På et 5,5 km stort areal præsenterer mere end 200 lande deres bud på det enkelte lands kultur, industri og økonomi. Med fokus på ”byen og bylivet” er det Expoens ide at give mange mennesker mulighed for at se, høre og føle andre byer og kulturer. Det forventes at omkring 70 millioner mennesker, fra hele verden, vil besøge Expo Shanghai over de næste seks måneder.
Nicolaysen Messedesign deltog sammen med 30 internationale kollegaer. Vi oplevede den største Expo til dags dato. Famab stod for hele arrangementet: fra rejsen til Shanghai, over guidede VIP ture gennem pavillioner og udendørsarealer til hjemturen. På tre dage så vi 28 meget spændende pavillioner. Pavillionerne overgik hinanden med interessante løsninger der indeholdt alt fra den nyeste præsentationsteknik til forbløffende arkitektur. Specielt den engelske- og chilenske pavillion vakte opsigt. Med deres flotte arkitektur og det spændende materialevalg var man ikke i tvivl om, at man befandt sig i de respektive lande. At se Expo Shanghai har været en stor oplevelse vi sent vil glemme.


Mai 2010
Min første Porsche…

Lækkert design, gennemført arkitektur, udsøgte materialer, kompromiløs kvalitet og smukke former. Famab afholdt i maj et International Chapter møde i Stuttgart, hvor forskellige problemstillinger i messebranchen blev debateret. Efterfølgende besøgte vi Porsche Museet og fik en top tunet rundvisning med historien om stifteren Ferdinand Porsche. Et super innovativt og provokerende bygningsværk, hvor intet er tilfældigt. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje – som bilerne. Afslutningsvis nød vi en lækker middag sammen med kollegaerne i Porsches egen restaurant Christophorus. Udsøgte vine og friske råvarer. Lækkert og tilberedt med passion - til menneskelige priser. 02.30 – over and out.
 
 
Ps. Det er vel en hver mands drøm at eje en Porsche. Derfor købte jeg en… i rød.


Januar 2010
Domotex messen

STARCK by Fletco -”I like to open the doors to people’s brain”, citat Philippe Starck 
 
På Domotex messen i Hannover fremviste Fletco Tæpper A/S sit unikke tæppeflisekoncept, designet af Philippe Starck. Det blev på messen præsenteret enkelt og stilrent.
 
Tæppeflisekonceptets grundidé er, at kunden selv kan vælge fra kollektionen, og selv kombinere og sammensætte sit helt personlige tæppe.
 
Læs mere om konceptet på www.fletcocarpets.com.


November 2009
Adam & Eva Award 2009

Nicolaysen Messedesign A/S deltog, som gæster ved Adam & Eva Award 2009. 1000 kollegaer fra hele Tyskland var repræsenterede. En oplevelse man, i vores branche, ikke må gå glip af.
Adam & Eva Award er en cocktail af sceneshow, den nyeste præsentationsteknik med lys og lasereffekter. Adam repræsenterer messe- og udstillingsvirksomheder, og Eva eventbureauer. FAMAB = Verband Direkte Wirtschaftskommunikation er organisator, og vært for arrangementet.
Årets nomineringer fandt sted i forskellige kategorier afhængig af størrelse og omfang. Priserne bliver uddelt i bronze, sølv og guld, i hver kategori.
Aftenen kunne desuden byde på en kulinarisk gourmetoplevelse af de helt store. Alt i alt en inspirerende aften, der bød på hygge, fagsnak med gode kollegaer og networking.


November 2009
Nyt lagerhotel

Den 15. december 2009 tager vi vores 550m² nye lagerhotel og parkeringsfaciliteter i brug. Hallen er en uafhængig bygning, som er placeret på en nyerhvervet grund i umiddelbar tilknytning til vores nuværende domicil. Arkitekturen og materialevalget er tilpasset den nuværende ejendom.
 
Vi glæder os til den nye lagerhotel, der vil lette vores daglige arbejdsopgaver i forhold til af- og pålæsning af gods, som fremover kan foregår under tag.


Oktober 2009
Pytha ”Anwendertreffen”

Hvad er Pytha? Det er det 3D CAD program, som vi benytter til at designe og udvikle fotorealistiske koncepter.  
 
Folk fra hele verden var repræsenteret til Pytha´s ”Anwendertreffen” i Aschaffenburg. I kreative rammer blev den nye og forbedrede version 20 fra Pytha, også kaldet ”rEVOLUTION”, introduceret.  
 
I fem workshops informerede meget engagerede folk fra Pytha om forbedringer, nye muligheder, tips og tricks. Det var utrolig spændende og inspirerende. På mødet deltog 170 kreative individualister fra hele verden, og der blev udvekslet tips, gode ideer og erfaringer. Vi fik knyttet gode kontakter, både nationalt og internationalt.
Om aftenen var der inviteret til Pytha-galla, - det var lige så spændende som om dagen. Der blev budt på lækker mad og drikke, krydret med sjov underholdning.   
 
For deltagerne fra Nicolaysen Messedesign A/S var det en meget lærerig dag med masser af gode oplevelser, indblik i fremtiden og konstruktiv networking.


Juni 2009
Samarbejdet omkring Medica messen i Düsseldorf fortsætter til 2011

Et nyudviklet koncept til fællesstanden byder på alle de funktioner udstillerne forventer og har brug for; valg af tekniske installationer, forskellige produktpræsentationsmuligheder, logo og grafik, korrekt lyssætning, samtale- og fællesfaciliteter.
Materialekombinationer er spændende og giver standen et transparent og skandinavisk look. Farvevalget er lyst og venligt og det røde tæppe og loftbanneret er holdt i dannebrogsfarver.
Det nye koncept anvendes første gang på Medica messen i Düsseldorf 2009. 
Tak til Kgl. Dansk Konsulat i München for et godt og konstruktivt samarbejde siden 1999. Vi glæder os meget over, at vores koncept blev valgt.


April 2009
Nyt skandinavisk koncept sikrer samarbejdsaftale til 2012

Opgavens indhold var følgende: Skandinavisk design, organiske former, funktionel, enkel sko præsentation, klare grafiske budskaber, nye materialekombinationer, mulighed for farveskift, loungeområde med selvbetjening, fleksibilitet på standen der også kan anvendes til andre  udstillings- og event-aktiviteter.   
 
I april præsenterede vi det nye koncept, som blev modtaget med begejstring, små ændringer blev aftalt, hvorefter produktionen blev påbegyndt.
 
Det nye koncept får debut på OUTDOOR i Friedrichshafen i juli 2009.  
 
Tak til ECCO SKO A/S for et spændende samarbejde igennem mange år, vi glæder os til de kommende udfordringer. 


Marts 2009
International networking

I marts måned 2009 fandt Exhibitor Show i Las Vegas sted, hvor Tyskland for første gang havde deres egen fællesstand med i alt 16 udstillere på kongressen.
 
Formålet med besøget var at skabe nye kontakter til andre messebyggere , leverandører og bevarer de eksisterende kontakter med messebyggere over hele verden.
 
Ved deltagelsen af den Tyske fællesstand på kongressen var formålet at vise Amerikanerne at messer i Tyskland er noget særligt, her bliver der lagt vægt på design, nye trends, gæstfrihed og brugen af forskellige materialer i forskellig sammenhæng.
 
Byen Las Vegas der lige pludselig dukker op i ørkenen emmer af design, arkitektur og forskellige kulturer der mødes og forenes. De mange hoteller der ligger på ”The Strip” står ikke for evigt, de bliver skiftet ud efterhånden som der kommer nye arkitekter til, så det vil altid være et besøg værd i byen der altid er i forandring. 
 


Marts 2009
Inspiration og videreuddannelse

I marts måned var vi, to af de ”kreative hoveder”, fire dage i Sydtyskland på inspirations- og videreuddannelsestur.
Vi fik et intensivt opgraderingskursus i cad-programmet ”Pytha”, hørte om nye muligheder i programmet og fik tegnet og konstrueret en hel masse.
I Hugo Boss byen Metzingen, findes det største og nyeste Outlet Center i Europa, her er alle nævneværdige virksomheder indenfor international mode repræsenteret. Vi blev konfronteret med flot arkitektur og visuelle provokationer. Helhedsindtrykket og oplevelsen gav os masser af ny energi til udvikling af nye projekter.  
Med fingeren på pulsen vendte vi hjem efter nogle lærerige og inspirerende dage.


Februar 2009
Forlængelse af samarbejdsaftale

Nyt koncept gav tilsagn om forlængelse af samarbejdsaftalen for Ambiente messen i Frankfurt og Formland messen i Herning indtil 2011.
Den sorte farve på væggen og gulvet giver en markant kontrast til det hvide inventar. De mintgrønne satin-akrylplader matcher grafikken og giver standen et frisk pust.
 
Tak til Nuance for et godt og spændende samarbejde igennem årene, med det nye koncept er vi sikker på, at de kommende udstillingsaktiviteter også bliver en succes.


Oktober 2008
Enkelt og stilrent design

Innovativ og indbydende, … Gubi viser vejen.
En af de mest fotograferede og omtalte stande i medierne under Orgatec messen 2008.


Februar 2005
Booth Award Winner med røg og muldvarp

Indinapolis, MCPX - allerede fra starten var der meget fokus på standen i den store hal i Indianapolis. Kæmpe transportkasser blev fragtet ind, og fyldte godt i gangarealet. Godsforsinkelse og mindre transportskader på inventaret kunne ikke ødelægge humøret på et velfungerende team, bestående af montører, designer og virksomhedens direktører, der alle tog fat og løste opgaven i fællesskab. Røg og damp sørgede for aktion og aktivitet i hallen. Også muldvarpen Cooper, der havde travlt med at konstruere muldvarpeskud i det nylagt friske græs fra Florida, fik mange smil af nysgerrige. Omkring de tunge og store maskiner sørgede en kreativ dekoratør med forståelse og sans for "ØRKEN" og "URSKOV" for det passende miljø og de rigtige detaljer. Sælgere og kunder følte sig godt tilpas på standen under messen og virksomhedens ledelse kunne melde om succes og stor tilfredshed med resultatet efter 3 hektiske messedage. Som ekstra belønning fik virksomheden også tildelt prisen "Booth Award Winner 2005".