”That´s the power of comfort”

Ecco´s nye standkoncept byder på organiske former, afgrænsede funktions- og aktivitetsområder. Alt selvfølgelig med skoene i fokus.
De specielt designede borde har flere funktioner. De bruges som præsentations- og samtaleborde, sat sammen med barstole fra GUBI. Under bordpladen af glas, er der en skuffe, hvor sko og forarbejdede materialer vises.
Buede vægge med akrylhylder præsenterer skoene let og elegant. Grafikken på toppen af væggene understreger skoenes anvendelsesområde og funktion. I akrylmontrene samt på de rustikke træstammer forrest på standen præsenteres de hotteste sko – ”you must have”.
Stor transparent grafik indrammer let og lyst standen. Loungeområdet er placeret bagerst på standen, og her kan kunderne forsyne sig med forfriskninger fra ”ta´ selv baren”. Det forhøjede loungeområde har et spændende gulv, som er en kombination af naturlig bambus og specielindfarvet satinakryl. 
Der er lagt stor vægt på skandinavisk design, og et unikt materialemiks. Det har givet standen stor omtale under messen – og i pressen.