Kvalitetstæpper kræver unikke rammer

Den 200 qm. store stand til Fletco Tæpper A/S på Domotex i Hannover er transparent og arkitekturen er i balance. Køkken, depot og mødelokale er indkapslet af 3 meter hvide vægge. Hjørnekasser bryder de hvide vægge, som er højglanslakeret i Fletco´s røde logofarve, passende til informationsdiskene, som er placeret midt på standarealet. Rødt landingsbanelys i gulvet fører potentielle kunder hen til informationen, hvor de modtages og guides videre. Foran den høje væg, som er konstrueret i aluminiumsprofiler og opalacryl, er et loungeområde med lædermøbler til de mere afslappende kundesamtaler. Tæppeprøverne præsenteres på nyudviklede standere af aluminium, opalakryl og træsorten ahorn. Rammer isat stofbannere, med påtrykte miljømotiver, adskiller samtalebåserne fra det øvrige standareal. For det nyudviklede standkoncept fik vi positive tilbagemeldinger for design, funktion og gennemførsel.