Eksklusivitet og kvalitet til mindste detalje

Der er kræset for detaljerne på denne stand, som gennem den eksklusive fremtoning lover kunden et produkt i særklasse. En spændende info-counter med flot belysning trækker de besøgende længere ind på standen, og de specialudviklede produktstandere til tæppeprøverne giver standen et karakteristisk udtryk. Det modulopbygget shop-in-shop koncept i sikker skandinavisk stil. Konceptet – som i øvrigt anvendes i hele Europa – kan mere end se godt ud. Det har mange praktiske detaljer og kan monteres uden professionel montørhjælp. Det er altafgørende for Fletco A/S, at tæpperne bliver præsenteret i et miljø, der understøtter produktets høje kvalitet.